En naturalistisk verden med et impressionistisk tvist

BILLEDKUNSTNER JAN JANUS LANGTHJEM

Når man betragter den frederikshavnske kunstner Jan Janus Langthjems værker ser man motiver fra hverdagen og den almindelige dagligdag gengivet i et flygtigt øjeblik båret af en dyb personlig oplevelse, og udtrykt med en underfundig dobbelthed. Man kan kalde det for impressionisme med et tvist.

Arbejdsopgaver har kaldt ham til mange forskellige lande gennem de 65 livsår – og han har afsøgt de kreative udfordringer i alle tænkelige materialer og i en kunstnerisk bevægelse mellem såvel dystre som absurd farverige motiver.

På lærrederne i dag ser vi hans særegne evne til at formidle budskaber og udtryk, der rummer kvalitet med dobbelthed og humor forenet i en stilhed, der alene brydes af vindens sus og bølgernes skvulp. langt fra dagens stress og larm. For sådan er billedkunstneren Jan Janus Pedersen Langthjem.

Født 16. marts 1959 i Frederikshavn.
Lige fra sine første barneår har papiret og blyanten været en integreret del af ham. Han kreerede ivrigt tegninger, som alle rummede en fortælling og denne kærlighed for tegninger varede ved op gennem ungdomsårene og skubbede derfor Jan Janus Langthjem tidligt i retning af en karriere som grafiker og illustrator – altså et virke med papir og blyant.

Malerierne har ligesom barndommens tegninger en bestemt historie med det formål at få smil og glæde frem til en verden, der kan forekomme dyster og forpint, og han ser det selv som en kreativ livsrejse fra barndommen og til livsglad kunst

For Jan Janus Langthjem er målet frem for alt at facilitere livsglæden og livsmodet hos beskueren.
Og netop livsglæde springer ud af maleriet med golfspilleren, der tilsyneladende er strandet ude midt i en sandmile. Maleriet bærer titlen “out of bounds” og er et eksempel på et øjebliksbillede, der bobler af netop livsglæde og understreger, at smilet kan få tankerne til at boble med.

-Når jeg selv gæster et galleri eller en kunstudstilling, så har jeg en forventning om, at få indtryk med hjem, som kan mane til eftertanke og give plads til smil eller tåre. Det er mit mål at mine malerier kan gøre det samme for beskueren.

Midt i 70’erne

Midt i 70’erne kom det første lærred på arbejdsbordet, jeg havde længe taget tilløb, men på en

måde skræmte det kridhvide lærred mig, så der gik flere dage, før første penselstrøg kom på.

Flere dage senere havde skrækken lagt sig, med det havde selvtilliden bestemt også, var ret sikker på det blev både det første OG det sidste, var bestemt ikke blevet dus med det nye materiale.

Der skulle går rum tid, før jeg igen gav mig i kast, med et nyt lærred, men stadig udeblev det resultat, jeg havde håbet på.

De næste år forsøgte jeg med flere stilarter, solgte et par små billeder, det gav lidt blod på tanden, men der skulle gå ydeligere 20 år, før der for alvor skete noget, et par udstillinger og nogle personer der gav mig troen på det her kunne lykkedes, jeg satte mig målet det skulle være muligt at gøre det min levevej.

Første maleri 1974 →

+45 28 35 52 06
info@xciting.dk